KONTROVERSEN OM AKUPUNKTUR
Akupunktur - mellem evidens og erfaring
I Kina er akupunktur ikke en ’alternativ’ behandlingsform, men en del af det almene sundhedsvæsen. Akupunktur har ophav i traditionel kinesisk medicin (TKM/TCM) og er knyttet til forståelser af, hvad kroppen består om, og hvad sygdom er udtryk for fx ubalance mellem yin og yang.
Sideløbende med udviklingen af den traditionelle kinesiske medicin er der i vesten opstået en tradition for medicin, som bygger på andre forståelser af krop og sygdom, og som ikke før slut 70’erne stiftede bekendtskab med akupunktur.
Både vestens møde med fx akupunktur som behandlingsform, og østens møde med vestlige krav om dokumentation og evidens, har skabt kontroverser om akupunktur. I dag manifesterer produkterne af kontroverserne i nye traditioner, tankesæt eller subgenre, fx se vi i dag et videnskabeligt tidsskrifte, der hedder ’Clinical Acupuncture and Oriental Medicin’. Titlen afslører at kombinationen af kropsforståelse og dokumentationsforståelser kan samle sig i nye enheder og retninger.
Netop sammenstødet mellem den vestlige evidensbaserede og den østlige erfaringsbaseret forståelser er central for den organisering af aktører, der er om akupunktur i Danmark. Det er den organisering af aktører omkring kontroversen, vi kortlægger på websitet, en kontroversen der grundlæggende handler om, hvorvidt man godtager evidens eller erfaring som dokumenation for effekt.
Udover de historiske og geografiske oprindelser har de to kropsforståelser også forskellige sprogbrug, måleinstrumenter, beviskriterier og institutionelle forhold. Vi kunne kalde dem ’diskursive paradigmer’ eller ’værdiregimer’.
Nedenstående er de skitseret som to idealtyper, der principielt er forskellige.
Kontroversen om akupunktur
– imellem evidens og erfaring
Vestlig evidensbaseret medicin
En stor del af den etablerede danske lægetradition er baseret på videnskabelig forskning. Som forbillede er metoder, der kendes fra andre dele af den etablerede videnskab, fx eksperimentet, statistisk sandsynlighed, falsificerbarhed osv.
Metoder der gennem tiden er blevet forfinet og i dag viser sig som paradigmatisk tradition i begreber som fx systematiske reviews, metaanalyser, kliniske forsøg, effekt og evidens.
Denne tradition bygger på en bestemt forståelse af kroppen. I den vestlige tradition findes der i kroppen blandt andet celler og nervebaner. Sygdomme kan skyldes entiteter som mikrober, der kommer udefra og kan registreres med målemetoder.
Helbredelsesmetoder, som fx medicin, evalueres gennem institutionaliserede processer. Logikker fra det videnskabelige eksperiment går ofte igen.
Specielt søges der afklaring i form af evidens, der kan siges at være en måleenhed for effekten. Effekter skal også kunne måles, isoleres, og dokumentationen skal være så grundig, at resultaterne kan generaliseres.
Østlig erfaringsbaseret medicin
Nåleakupunktur som helbredelsesmetode stammer fra Kina og er en del af en op til 4000 år gammel tradition.
TCM har tradition i en anden kropsforståelse. Igennem kroppen flyder energi, kaldet chi eller qi, gennem 12-14 baner kaldet meridianer.
Sygdom eller onder hænger sammen med en ubalance i chi-strømmen, som akupunkturen søger at rette op på ved at placere nåle steder hvor meridianbanerne er tæt på huden.
Patienten ses typisk som menneske i en holistisk forståelse, således at hele kroppen såvel som sjæl og ånd ses som del af et samlet hele. Diagnosticering sker for eksempel ved hjælp af undersøgelse af tungen eller lugte. Både fremskridt og evaluering sker i høj grad på baggrund af erfaring. Man vælger en bestemt metode, fordi man har prøvet at den virkede i lignende situationer. Dette kan åbne for et mere individuelt forhold til behandlingen. Men der er også standardiserede akupuntur der knytter sig til forskellige smerter eller sygdomme.
Rekontekstualisering af akupunktur
Disse to positioner er altså principielt forskellige. Den evidensbaserede forståelse er generelt fremherskende i Danmark. Når akupunkturnålen importeres til Danmark, gør den krav på at eksistere med egne principper ved siden af i forvejen etablerede behandlingsformer. Med sig tager den imidlertid andre dele af den erfaringsbaserede forståelse. Dette skaber forskellige brudflader og usikkerheder.
Rekontekstualiseringen stiller ny spørgsmål til både akupunkturen og videnskaben, fx kan meridianbaner måles? Hvor meget vægt skal brugernes oplevelser tillægges? Er placebo en forhindring eller løsning? Virker akupunktur?
Rejsen fra Kina til Danmark har i vores optik forandret idealtyperne omkring et østligt og vestligt værdiregime, og det er den ny måde akupunktur har etbaleret sig på i Danmark, med relation til begge værdiregimer, som vi ønsker at undersøge i relation til kontroversen om evidens akupunkturen. Vores fokus er således:
Hvordan organiseres det danske akupunktur-space omkring evidens og erfaring?
Baggrund
Akupunkturens historie
Akupunktur er en behandlingsform, der har sine rødder i Kina. Teknikken kan spores mellem 2.000 og 4.000 år tilbage i tiden. Akupunktur som teknik er tæt knyttet til det, der i dag kaldes 'Traditionel Kinesisk Medicin' (ofte forkortet TKM), som er en generel og bred filosofi, som omfatter forståelser af menneskets krop, idéer om sundhed og balance, og forskellige redskaber til behandling af kroppen.
Et centralt og tidligt værk i denne tradition er Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin & Klassikeren om de vanskelige områder, skrevet i 2. årh. e.v.t., men refererende episoder og personer, der antageligt stammer fra 2500 f.v.t.
Akupunkturen fik først fodfæste i Europa i løbet af 1900-tallet, og blev blandt andet introduceret via en franskmand konsul i Shanghai.
Akupunkturens indtog i Danmark
I Danmark bliver akupunktur introduceret som behandlingsform i løbet af 1970'erne. I 1981 publiceres i Ugeskrift for Læger undersøgelsen Acupuncture treatment of chronic facial pain. A double-blind cross-over investigation, og akupunktur har således fået opmærksomhed hos den etablerede lægevidenskab. Stadsfæstelsen af en dom i 1987 betød, at personer uden lægeuddannelse nu lovligt kunne praktisere akupunktur (dog under supervisionsaftale). At udøvelsen af akupunktur på denne måde blev løsrevet fra de institutionelle ekspertiser har medhjulpet til en større udbredelse. Siden 2007 har brug af akupunktur været lovligt både med og uden autorisation. En yderligere anerkendelse og konsolidering kan ses i, at der i dag kan gives tilskud til akupunktur hos sygeforsikringer.
Anvendelsesområder
Akupunktur kan have anvendelse i mange situationer, men i Danmark i dag bruges det overvejende som behandling mod smerter, hvilket så kan være gavnligt i forbindelse med mange forskellige sygdomme eller problemer. Desuden er akupunktur nogle steder brugt i forbindelse med tandlægepraksis og som et middel mod barnløshed.
Udbredelse
I 2010 havde 24 % af befolkningen brugt akupunktur på et tidspunkt i deres liv, og 7 % havde brugt akupunktur inden for det seneste år. Akupunktur tilbydes på hvert tredje af de offentlige danske sygehuse i et eller andet omfang.
På behandlersiden findes der fire fagorganisationer, som har myndighed til at godkende deres medlemmer som Registreret Alternativ Behandler (RAB) inden for akupunktur. Langt de fleste akupunktører har en anden erhvervsmæssig uddannelse, men for ca. 60 % er akupunktur hovederhvervet.
