KONTROVERSEN OM AKUPUNKTUR

Digitale metoder

Når en social kontrovers skal kortlægges, er internettet velegnet, blandt andet fordi det sociale her allerede repræsenteres på skrift og kan følges og spores.

 

Undersøgelsen bygger på forskellige digitale metoder. Og ikke bare digitale, men internetbaserede og mere specifikt webbaserede.

 

Med internetbaserede metoder er vores mål ikke at sige noget om internettet, men med internettet. Intentionen er at for eksempel en link-forbindelse mellem spotzone.dk og danske-akupunktoerer.dk også repræsenterer en forbindelse mellem akupunktøren og organisationen ”uden for” internettet, eller at videnskabsfolk også bruger ordet placebo, når de snakker sammen. Målet er altså stadig sociale fænomener, men fra en anden vinkel.

 

Digitale metoder er ikke bare gamle socialvidenskabelige metoder anvendt på internettet. Når internettet er valgt som medium for undersøgelsen, vælges også metoder og strategier, som er specifikke for internettet. For eksempel tager vi linket seriøst i sig selv, og bruger Googles status som søge- og sorterings-mekanisme som noget produktivt.

 

 

Korpus og netværk

Det rå datamateriale for denne undersøgelse består af et stort antal hjemmesider, som er blevet besøgt, læst (nogle meget overfladisk, nogle mere grundigt), registreret og klassificeret; og senere analyseret på forskellige måder.

Det endelige korpus indeholder 545 hjemmesider (sites, ikke pages; dog få dubletter), primært fra Danmark men også inklusive forbindelser fra udlandet.

 

Navicrawler

For at opbygge korpus har vi brugt en manuel crawler i form af et plugin, til en browser, kaldet Navicrawler. Den registrerer de sider, vi selv har klikket os igennem, samt deres linkforbindelser til andre sider.

 

Som udgangspunkt brugte vi siden duckduckgo.com, som foretager en google-søgning uden bruger-specifikke oplysninger (som lokation og historik). Vi indskærpede søgningen til danske sider. Søgeordet, vi brugte, var simpelthen akupunktur.

 

I vores crawl tog vi udgangspunkt i de allerøverste søgeresultater, hvorfra vi fulgte linkforbindelser så langt ud som de stadig var relevante for akupunktur. Kriteriet for inklusion var rimeligt bredt.

 

Mens vi crawlede, registrerede vi de forskellige sider med tags efter typer, som er blevet til de sfærer, der repræsenteres af forskellige farver på kortet. At vi crawlede manuelt sikrer, at vi selv tager stilling til hver enkelt hjemmeside i vores korpus, og dermed at inkluderede sider faktisk er relevante. Desuden er det en gavn i den senere netværks-analyse, hvor vi har en mere grundig (kropsliggjort) forståelse for, hvordan data er blevet til, og hvad de forskellige punkter og streger repræsenterer. Som en sidegevinst fik vi på den måde automatisk læst en masse sider, som dels gav os indføring i feltet og en bred forståelse, og dannede første del af grundlaget for den senere kvalitative analyse.

 

Den manuelle crawling har dog også nogle udfordringer. Først og fremmest er det krævende arbejde at klikke mere end 545 sider igennem, mens man løbende vurderer dem. En konsekvens var, at vi ikke nåede forbi alle danske hjemmesider, der har at gøre med akupunktur. Vores korpus er dermed et udsnit af den samlede danske internet-debat om akupunktur. Undervejs måtte vi derfor foretage en form for sampling-arbejde for at sikre, at vigtige og forskellige positioner var med på det endelige kort. Specifikt var det vigtigt at inkludere de fire autoriserede akupunktør-organisationer.

 

For at sikre, at centrale eller autoritative sider ikke var blevet overset, undersøgte vi dels siderne i kategorien ’next’ fra Navicrawler (alle sider linket til fra vores sider), og desuden iværksatte vi en automatisk crawl med Issuecrawler. Selvom vi ikke har alle sider med, er de 545 et ret stort udsnit.

 

Gephi

Vores færdige datasæt fra Navicralwer blev importeret til Gephi. Her blev det i første omgang renset for de værste ”urenheder” i form af f.eks. Facebook (som mange linkede til automatisk, men som havde meget få reelt relevante sider) og desuden samlet dubletter (fx www.vifab.dk vs vifab.dk).

 

Gephis primære opgave var visualisering af netværket. Hertil brugte vi bl.a. Layout-instillingen Force Atlas 2, som organiserer siderne efter indbyrdes tiltrækning og frastødning. Punktuernes størrelse er indstillet efter in-degrees, idet vi mener, at links til en bestemt side er en god indikator for dens autoritet (her skal det nævnes, at der i princippet godt kan linkes til folk, man vil markere eksplicit afstand fra, men denne strategi synes meget sjældent brugt i det danske akupunkturfelt).

 

Det kan nævnes, at dette princip minder om, hvad Google gør, når den bestemmer siders relevans. Siderne er markeret med farver afhængig af de tags, vi selv havde givet siderne efter deres type. Undervejs brugte vi Gephis værktøj til måling af ’modulartiy class’, som kvantitativt måler forskellige under-grupperinger i netværket. Et fund herfra var, at mange af de samme grænser, der er synlige ud fra punktuernes placering går igen i modularity. Vigtige undtagelser er, at Vifab i midten får sin helt egen class; og at tre af de fire akupunktørforeninger sammen med deres medlemmer udgør tre distinkte classes.

 

 

Content

Ud over forbindelser, placering og autoritet, som analyseres med ovennævnte metoder, er en lige så vigtig del af denne undersøgelse møntet på betydninger i form af ord og billeder. Hjemmesidernes indhold blev analyseret med forskellige greb. Som nævnt er materialet som udgangspunkt overlappende med siderne i vores korpus.

 

Kvalitativt ”feltarbejde”

Som nævnt læste vi før den egentlige analyse en masse hjemmesider og rapporter i løbet af dataindsamlingen. Ingen af os kendte specielt meget til akupunkturfeltet i forvejen, men ved at kigge på de meget forskellige sider fik vi både overblik og dybere forståelser.

 

Google scraper

Undersøgelsen har sit omdrejningspunkt i de to paradigmer/zoner/regimer, og det var derfor nødvendigt at undersøge den sproglige eller diskursive dimension af kontroversen. En systematisk undersøgelse af semantik er mulig ved hjælp af værktøjet Google Scraper (også kaldet Lippmanian Device efter journalisten Walter Lippman).

 

Som det ses i figuren med bobler, er vores scrape organiseret efter side-typer, baseret på tags. Hver gruppe fik sin egen scrape, men med samme nøgleord.

Da Google begrænser automatisk søgning, kunne vi ikke bruge alle siderne i vores korpus, men måtte tage stikprøver. Her blev datasættet fra gephi eksporteret til Excel, hvori vi udtrak tilfældigt (via random.org) 14 sider fra hver gruppe. Her er der selvfølgeligt en uundgåelig usikkerhed i forhold til repræsentativitet, men vi har valgt tilfældighed frem for strategisk sampling (dog har vi efterset alle de tilfældigt udvalgte sider for at se om de gav nogen mening).

 

For den mindre figur med to forskellige akupunktør-grupper, blev stikprøverne valgt ved først at adskillte akupunktørene efter modularity class og synlig forskel på kortet, og derefter rangere dem efter, størrelse, placering og kvalitativ vurdering.

 

Det centrale for Google Scraper er de nøgleord, vi vælger at scrape for. Dem kom vi frem til deduktivt ud fra en teoretisk forståelse af centrale termer i de to værdiregimer, men de havde også udgangspunkt i, hvad vi havde læst på de forskellige hjemmesider. De blev diskuteret og filtreret i flere runder. Nogle af ordene er tæt på lægmænds-begreber (fx ’erfaring’), andre er mere specialiserede (’placebo’); nogle kan bruges i flere sammenhænge (’effekt’) mens nogle er stærkt afgrænsende (’holistisk’).

 

På trods af de grundige overvejelser, kan der selvfølgeligt stilles spørgsmål til betydningen og udbyttet af de forskellige termer. Mere fokuseret litteratur-søgning eller gentagne scrapinger kunne måske have resulteret i andre ord, der i så fald havde vist andre brudflader.

 

 

Efter endt scraping behandlede vi resultaterne til vores brug. Antal forekomster af et term blev regnet ud på tværs af alle sider indenfor hver gruppe, og dette antal blev omregnet til andelen af alle forekomster i gruppen. Dette muliggør en bedre sammenligning på tværs af grupper. For eksempel imødegås hermed problematikken omkring, at en mediehjemmeside sandsynligvis samlet set bruger flere ord end en akupunktørhjemmeside.

 

Bubble Lines

Til visualisering af resultaterne fra Google Scraper er brugt (inspireret af Noortje Marres) det lille værktøj Bubble Lines. Det tegner for hvert søgeord en boble, hvis størrelse er bestemt af søgeordets frekvens. På dette tidspunkt i processen samledes scrape-resultater fra hver gruppe.

 

Billeder og citater

Det tegnede diskursive rum over citater bygger på samme teoretiske fokus på sproget som centralt, men stammer fra en mindre systematisk gennemgang og hævder mindre grad af kvantificerbar eller lineær sammenligning. Til gengæld ses flere dimensioner og nuancer, som er en vigtig del af den kompleksitet, der opstår, når akupunkturnålen bliver rekontekstualiseret og reassembled i Danmark.

 

Citaterne er udvalgt kvalitativt ud fra for eksempel en vigtig aktørs stemme, et konfliktfyldt udsagn, eller en særegen position. Til sammen mener vi, at de giver et godt billede af de spørgsmål og grænseflader, der er en del af vores fokus på akupunkturdebatten.

 

Billeder kan besidde en visuel autoritet, og have en stærk virkning såvel hos lægfolk som hos eksperter. Hvis et billede siger mere end tusind ord, kan det både sige noget mere præcist, men kan også være åbent for forskellige fortolkninger. De billeder, vi præsenterer på siden, er for det meste taget fra hjemmesider i vores korpus. Som med citaterne er det både en måde for os at formidle vores analyse og fund, samtidig med at de stammer direkte fra aktørerne i feltet som vil formidle deres ståsted.

 

Case-studie: srab.dk

Som komplementær til de kvantitative studier af akupunkturspacet samt indholdsanalysen i form af Bubble Line-oversigten, har vi valgt at se nærmere på en af de centrale aktører i netværket. Valget faldt på Sundhedsstyrelsens råd vedr. alternativ behandling (srab.dk), som både kvalificeres som central aktør ved mange in-links samt en central placering på gephi-kortet.

 

Case-studiet har til formål at se nærmere på organiseringen omkring evidens og erfaring konkretiseret hos den udvalgte aktør, og analysen fokuserer sig derfor primært om referencer og argumenter til evidens og erfaring, samt de paradokser og problemstillinger aktøren giver udtryk for.

 

Analysen gør brug af citater og billeder, der dokumenterer aktørerens relation til evidens og erfaring, desuden knyttes analysen op på srab.dks kommissorium, der positionerer den som "centralt samarbejdsforum", mellem de forskellige sfærer i akupunkturspacet. Forståelsen af srab.dk som samarbejdsforum relateres i nogen grad til Horst og Irwins tanker om konsensus.